FEBER - Sportens nye arenaer
| |
||
Anne Wagner og René Kural |
||
|
Kunstakademiets Arkitektskole 2007
|
FEBER - Sportens nye arenaer tager fat i den aktuelle multiarena-debat og viser eksempler fra Danmark og Sydsverige; det planmæssige aspekt og faktorer som placering, økonomi og tæthed diskuteres. Eksempler på international sportsarkitektur - IOC/IAKS Awards, projekter fra HOK Sports i London samt innovative afgangsprojekter er med til at nuancere billedet. |
Udstillingen sætter fokus på de arkitektoniske, økonomiske og planmæssige aspekter af de mange planer om multiarenaer, som for tiden ligger på tegnebrættet mange steder i Danmark og Sydsverige. Professionaliseringen af idrætten og underholdningsindustrien samt behovet for oplevelser driver byggeplanerne frem i et hidtil uhørt omfang. Imidlertid viser erfaringerne fra ind- og udland, at økonomien ofte er svær at få til at hænge sammen i en idrætslig hverdag, uanset hvor dragende de prestigefyldte bygningsværker end måtte være. Desuden er den overordnede planlægning, som anviser realistiske placeringer på landsplan i relation til infrastruktur, oplandets størrelse og daglig drift, fuldstændig fraværende. Feber - sportens nye arenaer viser eksempler på de mange planer om multiarenaer i Danmark og Sydsverige, deres placering, økonomi og tæthed. Til at nuancere billedet vises international sportsarkitektur, der er blevet præmieret med IOC/IAKS Awards i 2007. Til at fuldende billedet medvirker et af verdens førende sportsarkitekturfirmaer, HOK Sports i London, med eksempler på deres arbejder. Og endeligt fabulerer unge arkitekter og arkitektstuderende med deres visioner på området.
I sammenhæng med udstillingen blev der den 27. november 2007 afholdt en konference med titlen Sportens nye arenaer - feber eller forretning? Mere om konference- og udstillingskataloget her
Udstillingen og konferencen er tilrettelagt i samarbejde med: Lokale- og Anlægsfonden, Idrættens Analyseinstitut, Sport Event Danmark og med støtte fra: Kulturministeriet og Sport Arena/Sport Øresund
|
