I det lange løb I det lange løb

I det lange løb
Ebbe Melgaard og Helle Wikken
2005-2007

’I det lange løb’ belyser relationen mellem byen, idrætten og arkitekturen, og markerer afslutningen på et projekt, der har været undervejs i 2 år.

Med baggrund i en beskrivelse af udviklingen i det sidste århundrede og case studies af udvalgte eksempler på idrætsbyggeri, søger projektet at anvise strategier, der kan medvirke til at give nye alternative idrætsformer en arkitektonisk identitet og i det hele taget give idræt og bevægelse en naturlig placering i det overordnede billede af byens liv.

Idræt og sport er i dag anerkendt som et samfundsanliggende, der udspiller sig på mange niveauer fra professionel elitesport til jogging og andre motionsaktiviteter. En erkendelse af idrættens samfundsmæssige betydning bør afspejles i den fysiske planlægning.

Det betaler sig i det lange løb.


"I det lange løb" udgives i bogform omkring juni 2007